Tofaktorautentificering 2FA

Styrk sikkerheden ved at tage tofaktorautentificering i brug.

Dette kan bruges både i PinToMind Classic og PinToMind 3.

Kom i gang med tofaktorautentificering

Ved at gå til "Menu" -> "Mig" inde på din PinToMind-konto kan du vælge at tage din tofaktorautentificering i brug.

Du kan vælge at aktivere den/de typer tofaktorautentificeringer du ønsker:

  • Kode fra autentificeringsapp

    Download en autentificeringsapp, for eksempel fra Microsoft eller Google, og følg vejledningen for kobling mellem denne og din PinToMind-konto.

  • Kode via SMS

    Skriv dit telefonnummer for at modtage autentificeringskode via SMS på din mobil. Dette kan være en god backup at have, hvis du ikke længere har adgang til de andre måder at autentificere dig på.

  • Koder til gendannelse

    Download koder til gendannelse og gem disse på et sikkert sted. Disse kan være gode at have, hvis du for eksempel ikke har adgang til din enhed, hvor du har din autentificeringsapp.

  • E-mail ved login på ny enhed

    En ekstra sikkerhed med en besked på e-mail, når nogen logger ind med din bruger på en ny enhed.

Hvordan virker det?

Når du vil logge ind på en ny enhed skal du skrive koden fra det sted du har valgt at modtage eller gemme denne. Det øger sikkerheden omkring din konto betragteligt.

Problemer med tofaktorautentificering

Hvis du ikke kan logge ind, eller ikke kan ændre din tofaktorautentificering, kan du tage kontakt til os på support@pintomind.com, så vil vi hjælpe dig.

I sådanne tilfælde vil vi bede om dokumentation for, hvem du er, så vi er helt sikre på, at du, eller vi, ikke bliver socialt hacket. Dokumentation kan være et scannet id-kort, pass, kørekort e.l.

Gendannelse kan tage flere dage. Meningen med tofaktorautentificering er at beskytte din konto mod uautoriseret adgang og angreb så godt som muligt. Og derfor prioriterer vi din sikkerhed fremfor en hurtig og nem gendannelse af adgang.