Opdatering af firmware på Samsung Smart Signage SSSP4/SSSP5/SSSP6/SSSP10

NB: Denne proces kan tage noget tid og er afhængig af bl.a. dit lokale netværk. Afslut ikke processen eller strømmen mens opdateringen pågår. Vi kan ikke tage ansvar for udstyret og eventuelle fejl som måtte opstå i denne proces, men har frem til nu ikke haft nogen tilfælde, hvor dette er gået galt.  
💡 Hvis du opdager, at denne guide til firmwareopdatering ikke virker på din skærm, kan du prøve at opdatere manuelt via USB. Instruktioner kan findes  her.

Indledning

For at skærmene skal fungere bedst muligt bør både firmware og vores app være opdateret. Firmware er "operativsystemet" i skærmene, og vores app er "programmet" som bruges til at starte og vise indholdet.

Vores app skal være opdateret

Skærmen skal have version 2.0.2 eller højere af PinToMind Player-appen for at det skal være muligt at opdatere firmware. Du kan tjekke version af vores app ved at trykke "INFO" på fjernbetjeningen, og så læse af linjen som viser "APP.V".

Hvis PinToMind Player-appen ikke er opdateret, skal du bare gå ind og ud af appen, eller slukke og tænde for skærmen, så bliver den opdateret.

Tjekke firmware på skærm

For at tjekke hvilken firmware man har på skærmen og om man er på seneste version kan man enkelt gøre dette ved at trykke "INFO" på fjernbetjeningen.
Nederst i vinduet kan man tjekke status på enheden (FW.status). Den vil give besked om skærmen er på seneste firmware eller om der findes en nyere version.

Opdatering af firmware

For at opdatere firmware trykker man "A" + "A" + "1" på fjernbetjeningen. ("A" er den røde knap lidt nede på fjernbetjeningen.)

Man får så et vindue op hvor man enten trykker "2" for at opdatere firmware eller "0" for at afbryde. 

Appen tjekker så om der findes nyere firmware for denne skærm, og starter downloading til skærmen. Her kan man følge med i, hvor langt man er kommet i prosessen.   

Efter at firmware er færdighentet på skærmen starter opdatering af firmware. Vi har ingen kontrol på hvor lang tid denne proces tager, men vi har erfaret, at dette kan tage op til 5 minutter. Teksten "blinker" for at indikere at der sker noget på skærmen.

Efter at opdateringen er færdig starter skærmen igen og alt er forhåbentligvis opdateret og i orden. Man kan så igen trykke "INFO" for at tjekke om firmware er opdateret.

Spørgsmål? Tag kontakt til os på support@pintomind.com!